Selvværd, angst og ensomhed
Manglende selvværd, angst, ensomhed, problemer med kontakt, nærvær og grænser, manglende tillid til andre og overgreb er noget af det, jeg arbejder med i terapien.
Egen praksis på Kongensgade 99
Jeg hjælper enlige, par og familier – børn, unge og voksne. Fagfolk og arbejdspladser hjælper jeg med supervision, undervisning og konsulentarbejde.
Det kan være i privatlivet eller arbejdslivet. Jeg tager udgangspunkt i relationen og lægger vægt på en ligeværdig dialog, åbenhed, nærvær, tillid og kontakt, da jeg mener, det er afgørende for alle mennesker for at kunne trives og udvikles bedst muligt.
Find dit emne
Vælg det, der ligner det, du står i. Så kan du læse lidt om det og ringe, når du er klar.
Manglende selvværd, angst, ensomhed, problemer med kontakt, nærvær og grænser, manglende tillid til andre og overgreb er noget af det, jeg arbejder med i terapien.
Jeg arbejder med alle former for par- og familieproblematikker – også i sammenbragte familier, som jeg selv kender indefra.
Jeg har en 3-årig uddannelse i familieterapi fra The Kempler Institute of Scandinavia og har i mere end 20 år haft egen klinik med familie-, par-, gruppe- og individuel terapi.
Terapien er for børn og unge såvel som for voksne. Jeg har arbejdet som socialrådgiver i Børnepsykiatrien, taget kurser i børneterapi og -samtaler og undervist andre i børnesamtaler.
Tab, sorg og traumer er en del af det, jeg arbejder med i terapien. Jeg har taget kurser om sorg, tab og traumer og har undervist i sorg, krise og traumebehandling.
Livskriser og stress er en del af det, jeg arbejder med – det kan være i privatlivet eller arbejdslivet.
Jeg tager udgangspunkt i relationen mellem mennesker – i familien, i parforholdet eller på arbejdet.
Misbrug er en af de ting, jeg arbejder med i terapi for enlige, par og familier.
Jeg har bl.a. arbejdet som socialrådgiver i Kriminalforsorgen.
Jeg ser det som en livslang proces at udvikle vores evner og muligheder for at indgå i så konstruktive og givende relationer som muligt – både på det personlige og det faglige plan.
At være en del af en sådan udviklingsproces giver mig stadig lige så meget, som det altid har gjort.
Individuel supervision og gruppesupervision af medarbejdere og ledere. Jeg har givet supervision på forvaltninger, skoler, institutioner m.m.
Kurser og efteruddannelse i f.eks. samspil, samtale, rådgivning og terapi, gruppeprocesser, sorg og krise samt supervision.
I omkring 25 år har jeg været lærer på Kempler-instituttets terapiuddannelser, og jeg har været lektor i metodik på Den Sociale Højskole i Esbjerg.
Personaletræning med udviklings- og konfliktarbejde samt konflikthåndtering – i såvel offentligt som privat regi.
Konsulentarbejde på forvaltninger, skoler, institutioner m.m.
Ved du ikke, hvad du skal sige, når du ringer? Du kan begynde sådan her:
“Hej Birgit. Jeg vil gerne høre, om du kan hjælpe med selvværd, angst og ensomhed.”
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere om muligheder, pris, tid og sted.
Om mig
I omkring 25 år har jeg været tilknyttet The Kempler Institute of Scandinavia, hvor jeg som lærer har været med til at uddanne rigtig mange familierådgivere og terapeuter. Gennem alle årene har jeg rejst land og rige rundt med mange forskellige kurser og uddannelsesforløb. I 2010 blev jeg tilknyttet Dansk Familieterapeutisk Institut som lærer, underviser og konsulent.
Ved siden af har jeg hele tiden haft min egen private praksis, hvor jeg bl.a. arbejder med terapi og supervision.
En anden vigtig del af mit liv er mit galleri og værksted, hvor jeg primært arbejder med oliemalerier. Her får jeg udlevet den mere kreative del af livet, og det oplever jeg også som en vedvarende spændende og udfordrende proces.
Endelig har jeg gennem mange år levet i en sammenbragt familie med mand, børn, svigerbørn og børnebørn, hvor jeg til stadighed er blevet udfordret og har fået mulighed for at lære og blive klogere på mig selv og livet. I november 2011 ændredes familien, da min mand døde af kræft.
Alt sammen noget, der er med til at gøre mig til den, jeg er i dag.
Uddannelse og erfaring
Gennem årene har jeg deltaget i mange kurser inden for forskellige terapiformer, børneterapi og -samtaler, sorg, tab og traumer, supervision, coaching, gruppeprocesser, personlighedsforstyrrelser, hjerneforskning og andre relevante områder.
Kontakt
Både private og fagfolk er altid velkomne til at ringe og høre nærmere om muligheder, pris, tid og sted.